Her får vi både natur, naboskab og plads til familielivet

Helene bor på Fuglsang Allé sammen med sin kæreste Emil, deres lille datter Anna og hunden Arthur. Her har familien fundet en ny bolig med rolige omgivelser, naturen tæt på og plads til at sætte deres eget præg.

Fra Herning til Fuglsang Allé

Mit navn er Helene. Jeg er 29 år, og jeg har købt en lejlighed på Fuglsang Allé sammen med min kæreste Emil, vores datter Anna på syv måneder og vores hund Arthur.

Jeg er oprindeligt fra Herning og har boet her hele mit liv. Emil er fra Sjælland, men det var faktisk ham, der blev lun på området, efter at have læst om det i en annonce. Han tænkte, at det kunne være dejligt at komme ud og bo i noget nyt. Samtidig er omgivelserne mere rolige her end helt inde i byen.

En bolig, vi selv har været med til at forme

Vi synes, at både naturen og lejligheden er virkelig lækker. Vi var så tidligt ude, at vi kunne sætte vores eget præg på boligen. Vi har selv valgt køkken, stikkontakter, gulve og alt det andet. Emil syntes især, det var dejligt, at vi havde medbestemmelse.

Jeg er meget glad for køkken-alrummet, fordi vi kan være sammen i ét stort rum. Det er en stor fordel, når man har en lille pige. Så kan Anna se os, mens hun leger.

Vi er også glade for, at vi kan sidde på terrassen og kigge ud på naturen. Vi har endda to terrasser, hvilket er en kæmpe fordel, fordi vi både kan nyde formiddags- og aftensolen.

“Det har været lige efter bogen at købe bolig af Fink”

I forhold til Fink har der slet ikke været nogen udfordringer eller slinger i valsen. Det har virkelig været godt.

Vores boligrådgiver Anders har repræsenteret Fink for os, og det har fungeret rigtig godt. Han har været venlig og forstående, og han tager sig altid god tid.

Han har også altid taget telefonen, når vi har ringet. Jeg kan huske, at Emil engang ringede en eftermiddag klokken fem. Anders tog telefonen, selvom han stod derhjemme og skovlede sne. Det behøvede han jo ikke, for han havde fri, men den tilgængelighed har bare været dejlig.

Selv efter vi har købt, stopper han stadig op og taler med os, når han kommer forbi herude. Det har ganske enkelt været lige efter bogen at købe bolig af Fink.

Et naboskab med plads til både fællesskab og privatliv

Vi taler forholdsvis meget med vores naboer på den anden side. Vi kigger faktisk ind ad hinandens vinduer for at hilse, og det har vi det godt med.

For mig er et godt naboskab en balance mellem at kunne hilse og tage en snak, samtidig med at der er plads til privatliv. Når vi sidder på terrassen, kan Lars på den anden side lige gå forbi, sige hej og snakke lidt. Bagefter går vi hver til sit igen.

Man må gerne være social og tale sammen, men man skal også kunne være sig selv, når man bor tæt. Den balance synes jeg faktisk, vi har fundet herude.

Kunne Fuglsang Allé også være noget for dig?

Læs mere om området, boligerne og mulighederne for at finde dit nye hjem tæt på naturen.

Du kan også læse flere kundehistorier og hør deres oplevelse med at bygge med Fink.